mandag den 6. februar 2012

Tanker man gør sig....

Nogen gange går der bare alt for meget tænkning og irritation over tingene.. jeg har scrappet ja.. men dette indlæg er IKKE om scrap lige pt. Det kommer senere på ugen :)

Vi har jo en lille dreng - eller lille er han jo ikke mere for han er jo allerede 1½ år gammel. Men .... det er ham det handler om, eller rettere sagt hans navn.
Endnu engang igår oplevede vi at folk ikke respekterer hans navn.. og til stor irritation for hans mor (også far han tier dog blot).
Vi har givet ham navnet Maximillian. Og nej IKKE Max... men nogen bliver ved med at kalde ham det selvom vi har frabedt os det flere gange. Og ja det kan godt være nogen synes det ikke er nogen ko på isen over det. Men jo det er det faktisk. Hvis vi havde synes han skulle hedde det, så havde vi kaldt ham det. Men NEJ vi har givet ham navnet Maximillian og kalder ham det rent faktisk. Og skal det være til sanglege osv er det forkortet til Millian da det er lettest.
Om han vil kaldes Max når han bliver større må han selv tage stilling til. men for os er og bliver han Maximillian.. ville dog ønske at folk ville respektere det når vi nu også beder om det.

;Øv.... jeg synes virkelig det er træls. Hvad synes du om forkortelser når du selv har givet dit barn det navn du har?

Men udover det.. må I have en super god dag derude. Jeg møder først klokken 11,45 idag til tre timers tysk undervisning - håber eleverne er klar :)

Knus fra mig

2 kommentarer:

Anne Thormose sagde ...

Jeg kan sagtens sætte mig i dit sted. Charlotte - ja, hun hedder Charlotte og ikke Lotte. Heldigvis respekterer folk, at vi retter dem, hvis de først er begyndt at forkorte hendes navn. Men børn har jo selv deres vilje, og I kan måske ikke i fremtiden sige jer fri for forkortelser af Maximillians navn - for det er også meget langt. ;o) Det skal dog, som du selv skriver, være op til ham selv.
Held og lykke med "projeket".

Anne sagde ...

Jeg kan sagtens forstå dig! Vi valgte faktisk et kort navn, bl.a. for, at vores barn vil blive kaldt ved sit døbenavn. (havde vi bedre kunne lide et langt, havde vi valgt det!)
Jeg synes ikke man kan tillade sig, at "ændre" et barns navn på den måde. Vi har en lille Alexander i familien, og en lille Rosemarie. Rosemaries forældre kalder hende oftest Rose, og det gør /og må vi andre også. Alexanders forældre siger Alexander, og har IKKE døbt ham Alex, så hvorfor skulle vi kalde ham det?!

Herfra fuld opbakning til at rette på folk, som tillader sig at forkorte Maximillians navn - med mindre han selv er nået at blive gammel nok til at have en mening omkring det! :)