onsdag den 15. januar 2014

Back in Business :)

Halløj alle sammen

Så er jeg tilbage og jeg må jo indrømme det er NOOOOOOGET tid siden jeg har været online eller faktisk haft med scrap at gøre. Det er ved at være snart 2 år siden jeg sådan rigtig har lavet noget, så der er helt sikkert sket en masse siden da - time to catch up then :)

Jamen hvad er der sket? I mellemtiden er min "lille" søn jo allerede 3½ år gammel og Athena er 7½:) Vi bor imellemtiden i Sønderborg hvor jeg og ungerne flyttede til i sommer - en rigtig god beslutning selvom det er underligt at være tilbage.

Hvad angår scrap har jeg via min veninde fra folkeskolen fået lysten til scrap igen. Så I kommer til at se mig noget mere derude igen:)

Håber du/I får en god dag trods det triste grå blæsevejr jeg kan se herfra sofaen.

mandag den 6. februar 2012

Tanker man gør sig....

Nogen gange går der bare alt for meget tænkning og irritation over tingene.. jeg har scrappet ja.. men dette indlæg er IKKE om scrap lige pt. Det kommer senere på ugen :)

Vi har jo en lille dreng - eller lille er han jo ikke mere for han er jo allerede 1½ år gammel. Men .... det er ham det handler om, eller rettere sagt hans navn.
Endnu engang igår oplevede vi at folk ikke respekterer hans navn.. og til stor irritation for hans mor (også far han tier dog blot).
Vi har givet ham navnet Maximillian. Og nej IKKE Max... men nogen bliver ved med at kalde ham det selvom vi har frabedt os det flere gange. Og ja det kan godt være nogen synes det ikke er nogen ko på isen over det. Men jo det er det faktisk. Hvis vi havde synes han skulle hedde det, så havde vi kaldt ham det. Men NEJ vi har givet ham navnet Maximillian og kalder ham det rent faktisk. Og skal det være til sanglege osv er det forkortet til Millian da det er lettest.
Om han vil kaldes Max når han bliver større må han selv tage stilling til. men for os er og bliver han Maximillian.. ville dog ønske at folk ville respektere det når vi nu også beder om det.

;Øv.... jeg synes virkelig det er træls. Hvad synes du om forkortelser når du selv har givet dit barn det navn du har?

Men udover det.. må I have en super god dag derude. Jeg møder først klokken 11,45 idag til tre timers tysk undervisning - håber eleverne er klar :)

Knus fra mig

mandag den 2. januar 2012

Godt Nytår

Så var klokken lige 10:00 lørdag den 31. december 2011 og vi valgt at deltage i NGIF's nytårsløb som bliver afholdt hvert år.
Man kan vælge at gå / stavgang 2,5 km eller løbe 5 km - det er gratis men man kan give donationer til gode formål.
I år blev der samlet 49xx kroner ind til en forening her i Nyborg.
Vi har fremadrettet valgt at gøre det til en fast tradition i vores familie at vi går/ løber med. Jeg satte mig selv det mål at jeg til næste år.. øhhh dvs i år den 31 december at deltage løbende.. så må vi se om jeg kan holde det :)

Datteren var en fotograferet begivenhed fordi hun var den eneste der var iført noget nytårs kluns:) Alle andre løbere var jo iført smart tøj og hightech målere der bippede og blinkede :)
Billedet er taget af Fyens.dk


Håber I alle havde en god jul og godt nytår. Håber vi ses mere i det nye år der kommer :)

onsdag den 14. december 2011

Julehilsen

Som du kan se er jeg stadig i julehumør og laver alle mulige ting. Toffifee æskerne har jeg lavet til ungernes pædagoger og den nederste æske til en instruktør kollega.
jeg har lavet med vindue i da jeg synes det gør den meget mere "Lækker" end når man ikke kan se indholdet.


Håber du får en glædelig 14 december - tænk sig kun 10 dage til jul. Hvor skal du/I være juleaften? Vi skal være her men tilgengæld kommer alle bedsteforældre og en enkelt oldemor - det bliver hygsomt er jeg sikker på:)

mandag den 12. december 2011

SÅ trist idag :(

Min elskede Norske skovkat Sephia  er gået bort til de evige legepladser i kattehimlen. Jeg kan ikke engang skrive dette indlæg uden at græde.
Hun elskede at putte under dynen, blive nusset, hygge og var så god til børn. Hun vil blive savnet rigtig rigtig meget - Hav det godt hvor du nu er Sephia.

lørdag den 10. december 2011

Min blog - mig der bestemmer

Min blog og mig der bestemmer har idag fået en helt ny tone.
Jeg havde skrevet et indlæg på et forum hvor jeg er kommet meget men for første gang havde brug for at dele noget med nogen og evt. få et par råd. Eller bare lidt glade miner.. i stedet endte det med at indlægget blev slettet fordi nogle følte sig provokeret og en anden følte sig hængt ud.
Trist trist trist.. personen jeg talte om var slet ikke nævnt ved ord - jeg havde endda skrevet at jeg savnede vedkommende meget.. men nej nej.

Så hvis DU er en af dem der føler sig provokeret så undlad nogensinde at besøge min blog igen - du har intet at søge her når DU blot vil snage.


Alle i andre - hav en vidunderlig weekend og nyd den med familien, venner, scrap eller noget helt andet.

Knus fra mig.

torsdag den 8. december 2011

Julekort - Christmas cards

Jeg blev i år enig med mig selv om jeg ikke gad alle de overpyntede julekort så de blev holdt i meget enkle rammer og jeg synes selv de er skønne:)













Et lille kort til at sætte ved en flaske vin eller en god æske chokolade. Kortet måler kun 10*10 cm

hav en rigtig god torsdag derude.